tirsdag den 29. januar 2013

Stien til Marie Magdalene

Stien til Marie Magdalene er rykket tættere på.

Vi har fået bevilliget en sum penge fra "Fonden Sparekassen Midtdjurs" som skal bruges til etablering af stien.
Vi forventer derfor at kunne åbne op for stien inden sommerferien.

1: Stien fra P. Vejsgårdsvænget til broen

2: Træbro over Såbydal

3: Trampesti op over det fredede græsområde

4: Grussti


(Tryk på billedet for at gøre det ekstra stort)

torsdag den 17. januar 2013

Erhvervspark på Industrivej


Erhvervspark på Industrivej i Ryomgård

De tidligere Vonsild lokaler på Industrivej 15 og 17 i Ryomgård er nu ved at blive indrettet til erhvervspark. Bygningerne har været tomme i et års tid, men nu sker der noget.




Syddjurs Erhvervsejendomme ved
Kolind Tømrer- og Murerforretning ApS og Dania industri-service ApS  købte i 2011 ejendommen, og er nu i gang med at renovere bygningerne, så det kan udlejes til håndværkere, kontor, IT og hvem der ellers har interesse i at placere deres virksomhed her i Ryomgård.

Grundarealet er på ca 20.000 m2, og bygningerne er på ialt 3000 m2.
Bygningerne kan lejes fra 40 m2 - ……. Det kan være en god størrelse for en iværksætter. Iøvrigt håber Peter Høegh og Lars Simonsen at bygningerne på sigt kan udvikle sig til en “rugekasse” for nyetablerede erhvervsvirksomheder.

Ifølge Peter Høegh er der  indtil nu indgået 3 lejemål: Murermester Allan Veje, entreprenør Ulrik Otto Bak samt en bilhandler, som importerer biler, og klargør dem til videresalg.
Ulrik har også etableret en plads med  flis,sand,støbemix,granit mm. Som kan afhentes i weekenden og efter aftale, når man alligevel har været på genbrugsstationen
Tiden taget i betragtning har der været en god interesse for de ledige lokaler, som også giver plads til, at man kan få sin campingvogn under tag i vinterhalvåret.

Prisen for leje af lokalerne varierer fra 100 – 300 kr. pr. m2. pr. år for større lejeaftaler
Der er også lavet små  bokse på ca. 35 m2 til båd,bil, hobbylokale eller hvad nu man mangler plads til

Lejemål kan opdeles efter behov. Der er kontorlokaler til dem, der har brug for det,  der er frokoststue/kantine, bad og toilet.

Når tiden og vejret tillader det, vil bygningerne blive malet udvendigt, og der vil blive lagt fliser ved de forskellige lejemåls porte.


Har du brug for et lokale på Industrivej, så kan du kontakte Peter Høegh på telefon – 8639 2177.og Lars Simonsen på 40279035